For at kunne vedligeholde sporvogne, samt for at have et sted at stille dem når der ikke var brug for dem i driften, byggede man remiser. De første hestesporvognsremiser havde en hal til vognene, samt stalde til hestene. Endvidere værksteder, kontorer, folkerum m.v.
Ved den elektriske drift havde man naturligvis ikke brug for stalde, men med den teknik som er i en sporvogn krævedes andre hjælpefunktioner som værksteder til el-arbejder mv. Der skete derfor en stor udbygning af remiser samtidigt med at sporvejene udvidede sit linieret.
Allégade Remise | 1899-1966 |
Blegdamsvej Remise | 1901-1965 |
Enghave Remise | 1901-1964 |
Frederiksberg Alle Remise | 1865-1927 |
Hellerup Remise (NESA) | 1903-1953 |
Mariendalsvej Remise | 1897-1940 |
Nørrebro Remise | 1896-1972 |
Sundby Remise | 1901-1969 |
Svanemølle Remise | 1912-1968 |
Valby Gamle Remise | 1901-1943 |
Valby Remise | 1943-1969 |
Århusgade Remise | 1901-1964 |
Allégade Remise.
Remisen blev opført af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab til de nye elektriske sporveje og blev taget i brug samtidig med elektrisk drift den 19. september 1899. Remisen – som beliggende mellem nr. 20A og 20B – er nu revet ned og på stedet er i dag en rosenhave. Remisen blev lukket i 1966.
Blegdamsvej Remise.
Remisen blev opført i 1901 ved indførelse af elektrisk drift. Remisen blev bygget lige ved Trianglen, mellem Blegdamsvej og Ryesgade, på Østerbro. Remisen blev lukket i 1964 i forbindelse med nedlæggelsen af linie 15 og vognene overført til Svanemøllen Remise. Blegdamsvej Remise blev dog anvendt som depotremise i nole år. Remisebygningerne findes stadig, og anvendes i dag som medborgerhus og sportshal.
Enghave remise (samt hovedværksted for KS).
Remisen beliggende på Enghavevej blev som Blegdamsvej og Århusgade remiser opført ved indførelse af elektrisk drift i 1901. På området lå desuden hovedværksted. Hovedværkstedet stod for større vedligeholdelsesarbejder. Desuden havde sporvejene en stor egenproduktion af sporvogne.
Således blev mange vogne som var leveret af vognfabrikker i forbindelse med indførsel af elektrisk drift kraftigt ombygget her. I 1930-erne produceredes de moderne bogievogne (Lunding vognene, 118 motorvogne og 51 bivogne), de to-akslede scrapvogne under 2. verdenskrig, 700-vognene (Dukkelise) omkring 1950. Ved leveringen af ledvognene i 1960-erne stod KS for slutmontagen af nogle vogne. Da alle sporvogne i Aarhus blev ødelagt under 2. verdenskrig bygge KS en ny vognkasse (ÂS nr. 1) som blev prototypen for de øvrige vogne i Aarhus. Denne produktion er helt enestående i verden, idet det almindeligste er at al nyproduktion sker på fabrikker.
Hellerup Remise.
Remisen blev opført af A/S Tuborg – Klampenborg elektriske Sporvej (TKES) og åbnet i 1903, og var beliggende på Strandvejen i Gentofte Kommune. TKES var et datterselskab af DKS (De Københavnske Sporveje), men da dette i 1911 blev overtaget af Københavns Kommune, valgte aktionærerne i DKS den 20. september 1911 at TEKS skulle skifte navn til Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab (NESA). Remisen var således NESAs eneste sporvejsremise.
Fra 1926 blev remisen også hjemsted for trolleybusser som NESA indført dette år. Sporvognene forsvandt i 1953 da linie 14 og 15 blev nedlagt på strækningerne i Gentofte Kommune til Klampenborg hhhv. Ordrup, mens trolleybusserne fortsatte med at have remise her til nedlæggelsen af driften i 1971. Bygningen blev nedrevet i 1976.
Mariendalsvej Remise.
Remisen blev opført til brug for hestesporvejsdriften. Da der indføres elektrisk drift på Frederiksberg, indrettes den til de nye vogne. Efter nedlæggelsen som driftremise i 1927 anvendes den indtil 1940 som opbevaringsremise.
Nørrebro Remise.
Remisen som er beliggende på Nørrebrogade, var den første remise i Danmark, bygget til elektrisk drift og blev taget i brug i 1896. Det var akkumulator sporvognene som kørte på Nørrebrogade linien og den havde plads til 18 vogne. Remisen blev udvidet mage gange i årenes løb og havde i 1918 plads til ca. 200 vogne. Remisen nedlægges samtidig med nedlæggelsen af sporvognslinie 5 i april 1972. Bygningerne er efterfølgende ombygget til sportshal og anvendes som sådan i dag.
Sundby Remise.
Remisen var beliggende Amagerbrogade 189, og er opført som bindingsværksbygning i 1901. I 1915 udvides men en helt ny hal bygget med spær af jernbeton. Den ældste del blev nedrevet i 1964, mens den nye del blev nedrevet i 1970. I dag befinder der sig en sportshal på området.
Svanemøllen Remise.
Københavns Kommune bevilgede efter overtagelsen af sporvejene i 1911 462.300 kr. til opførsel af en ny remise på den daværende Strandvejen (nuværende Østerbrogade) med i alt 105 vognpladser. Tagkonstruktionen skulle oprindeligt være af beton ligesom Sundby Remise, men p.g.a. strejke blandt jord- og betonarbejderne måtte den udføres i træ. Remisen blev ibrugtaget den 29. august 1912 og udvidet med en forlængelse i 1931. Remisen blev nedlagt samtidigt med linie 6 som var den sidste linie som hørte til her den 27. april 1969. Bygningerne findes stadig og anvendes i dag som sportshal.
Udfor remise i sløjfearealet findes stadig den bindingsværks bygning som indeholdt trafikmesterkontor.
Valby Gamle Remise.
Remisen lå på Valby Langgade 86. Blev 1956 flyttet til Herlev og anvendtes her som tømmerhandel, men i 1997 erhvervede Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm bygningen. Den er nu genopført her og fungerer igen som sporvognsremise.
Valby Remise (Ny)
KS indviede i 1943 – trods den anstrengte situation under krigen, bl.a. problemer med at få byggematerialer – en ny remise på Valby Langgade, til erstatning for den gamle remise lidt længere inden ad gaden. Remisen der var Danmarks mest moderne remise var opført i beton, og var beregnet til at køre i gennem, så man herved undgik at rangere vogntogene ind. Begge sporvifterne var under tag for derved at undgå problemer med sne i sporskifterne. Remisen nedlægges samtidigt med omstilling af linie 6 til bus. Remisen nedrives i 1991.
Århusgade Remise.
Remisen åbner i september 1901 samtidig med indførelsen af elektrisk drift til Blegdamsvej- og Farimagsgadelinierne. Tagkonstruktionen er udført med meget smuk tømmerkonstruktion. Da KS indførte trolleybusdrift blev den vestlige side ombygget til at opstille busserne her. Remisen bliver nedlagt 1. maj 1964 i det linie 3 og 9 overflyttes til Svanemøllen Remise. Bygningen anvendes som brusgarage til 1969, og i nogle år mellem 1975 og 1979 står en del af Sporvejshistorisk Selskabs vogne her. Remisen ombygges herefter til medborgerhus hvad den stadig er.